Chai te kokos dessert

Nu er det vinter…kulden er jeg ikke så gode venner med…… når jeg kikker på de sociale medier ser jeg rigtig mange skønne mennesker jeg kender på yoga tur i Indien…… det ville jeg også gerne have været igen i år. Men må i stedet for glæder mig over dem som er afsted med en snært af misundelse (på den smukke måde) og nyde en chai te kokos dessert hjemme i sofaen. Men næste vinter er jeg afsted igen det ved jeg.

chai te kokos dessert

Det er så dejlig at have et stort verdenskort hængende i stuen, for når længslen kommer er det bare hen for an kortet og drømme om næste rejse mål. Nogle gange kan man næsten svømme helt hen ved tanken om de oplevelser der har været og dem der nu er i vente, så mit store verdens kort fra min gamle skole vil jeg aldrig skille mig af med.

På min rejse til Indien sidste sommer fik jeg drukket en del indisk te…kaldet Chai, en kryddere sort te kogt på mælk. Chai har den kombi af stærkt sort te kogt på mælk med et skønt twist af den indiske masala og sødme fra sukker. Drikkes altid i små glas, så en inder kan drikke rigtig mange på en dag. Så for at bøde lidt på at det må vente til næste vinter med min yoga Indiens tur blev dagens søde snack en Chai chia grød toppet med fed kokos creme.

chai te kokos dessert

Min chai er lavet på hjemmebragt Assam te og masala fra Delhis gode te købmand. Jeg har dog leget med at bruge kokosmælk i stedet for alm mælk.

Så hvis du har lyst til at lave en Chai chia dessert, kan sort Assam te købes i de gode tehandler her i Danmark + du kan lave dit eget masala krydderi.

VEGANER – LAKTOSEFRI – NØDDEFRI – GLUTENFRI

Jeg fik lavet 4 små glas.

  • 0,75 dl chia frø
  • 2 dl kokosmælk (jeg gemmer det tykke til topping i køleskabet)
  • 1 dl vand
  • 1 tsk masala
  • 1 spsk sirup eller efter smag

Kom vand, te i en gryde kog op. Tilsæt kokosmælken, sirup og masala kog op igen. Er det for stærkt kom lidt mere vand eller kokosmælk i.

Masala krydderi blandes på følgende måde. Der er nok til flere gange te eller i en varm indisk ret.

  • 1 spsk kanel
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk stødt kardemomme
  • 1 kniv spids nelliker
  • 1 knivspids reven muskatnød

Bland chai te med chia frø og sæt på køl ca 4 timer eller til dagen efter.

chai te kokos dessert

Kom i små glas top med kokos creme, drys evt med kokosflager, blåbær og lidt guld der er vel fest.

chai te kokos dessert

Så drømmer du om Indien er denne lille mundfuld en forsmag på en god chai te fra gaden i Delhi.

Indien yoga Hamsa 50 timer Play and Support….fantastisk kursus…super underviser….skønne deltager

Glæder mig til næste gang

Rikke

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*