Røde rødbede pandekager

Det var jo i søndags jeg lige var tosset med det røde, så der blev spist røde rødbede pandekager proppet med grønt fyld, + der blev nydt en rødbede a la latte til. Tænker jeg var hel rød indvindig efter den frokost. De var nemme de røde rødbede pandekager og lige så gode dagen efter kolde som madpakke. Kunne det ikke være lidt hyggeligt at have sådan en rød pandekage med på job eller i skole……

Røde rødbede pandekager

Det gode ved den frokost var også den nye bog jeg havde købt tænker der skal læres mere om det Ayurveda.

Røde rødbede pandekager

LAKTOSEFRI – VEGETARISK

  • 1 god middel stor kogt rødbede
  • 1 æg
  • 1/2 til 1 dl plantemælk
  • lidt saltflager
  • 1 tsk. støt kardemomme
  • 1 tsk. bagepulver
  • 60 g speltmel

Kog rødbeden uden skræl og i små stykker. når den er kogt og kølet af kom den i din foodprocessor og blend den godt. Tilsæt æg, 1/2 dl plantemælk blend igen. Tilsæt til sidst salt, kardemomme, bagepulver og mel, kør til det er en fin blød pandekage dej. Dejen må ikke være for tyk, tilsæt mere plantemælk til du syntes det er blevet en god pandekage dej. Smelt lidt kokosolie på panden og bland det smeltede olie i dejen. Brug kokos olie til at stege dine pandekager i. Måske får du 3 måske får du 8 hvem ved hvor store eller små dine røde rødbede pandekager bliver.

 

Rødbede a la latte

 

Røde rødbede pandekager

Jeg kommer rødbede, æble og lidt ingefær gennem min juicer. Varmer det langsomt op, det skal ikke koge. Jeg har brugt haver mælk  i min mælkeskummer oven på min varme rødbede “kaffe”.

Så det bare i gang med det røde tema.

PS. den nye bog giver mig godt nok lyst til at komme tilbage til Indien og lærer mere.

Rikke

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*