Manali….byen ved foden

Manali….byen ved foden af bjerget, sidste stop inden det går op ad mod Ladakh.  Dette er byen man kommer til hvis der ikke flyves til Leh. Vi sige vi blev anbefalet at flyve, da det her i 2200 m højde er regn tid og det kan deres veje ikke lide her over i Indien. Det er også byen hvor du spotte samtlige 50 + mande grupper der skal udleve en drøm på motorcykel hele vejen til Leh…..475 km. Manali….byen ved foden af bjerget er begyndelsen på et eventyr for dem der vælger motor cykel 3 til 4 dage eller bil 2 til 3 dage, med sving, højde pas og meget dårlige veje. Vi ankom til Manali efter Leh og gør det omvendt af mange Dharamsalar. Vi valgte fly frem og tilbage far Leh.

Manali en by i 3 dele.

Manali centrum, old Manali og Vashist. Manali centrum er et sandt mega for de indiske turister, fyldt men alt mulig mærkelig souvenirer som jeg ikke lige syntes var et hit. Men de elsker det og bruger gerne 14 timer i bus fra Delhi på at kommer her en weekend. Husk på 14 timer hjem igen af meget dårlige veje. Men juicebod det har de mange af og det elsker jeg…kommer der tit.

Old Manali, er en backpacker bydel, også her er fyldt med souvenirer men lidt mere for os vesterlænding. Pludre bukser, lædertasker, smykker og alt det andet man plejer at finde i østen til os vesterlænding….nogle er jo vilde med at klæde sig ud i det afslappede look når de er øst over. Ud over butikker er det jo også steder med cafeer, restauranter og alt for mange hotelle, men sådan er det jo.

Trafikken er tæt over det lille bro mod old Manali.

Her vogter Shiva med Bob Marley hår……så intet går galt på toilettet.

Vashist en rigtig hippie by. Som kom bydelen for hippie og yoga folket. Bydelen er dog også kendt for sin meget varme kilder. Der er lavet et lille bade hus hvor mænd og kvinder kan komme og blive vasket…dog opdelt i køn. Men på tovet sidder det hash rygende yoga folk, på Instragram hvor de ligger fotos op af dem selv og diskutere med store armbevægelser hvordan livsenergien flyder rundt i deres kroppe. Her udbyders yoga klasser over det hele. Nå der står jeg så, en lille yoga lære fra Danmark og tænker..ok er det, det yoga handler om.Men nej det er det ikke man behøver ikke ryge sig skæv og vikle sig rundt i mærkelige stillinger for at dyrke yoga, det ved jeg far andre steder jeg har fået undervisning i Indien.

Der vaskes tøj og hentes vand far de varme kilder. Og husk lige yoga hippie det er ikke et toilet……tjek pilen.

Natur og kultur.

Men Manali er meget mere end by. Det er et stort smukt natur område, men en masse små landsbyer, som er et vær at trave rundt til. Det er grønt, frodigt og storslået i forhold fra hvor vi kom.

Der er mange trave tur her, mange små stier der stadig bruges af lokalbefolkningen til at kommer rundt mellem de små landsbyer. Det er første gang i Indien jeg har set disse sjove klædedragter de har på. Det er et tæppe som de på en sjov måde får snoet og samlet rundt om kroppen med lidt sikkerhedsnåle og bælte om livet. Men smukke er de.

Og hvem gider ikke godt se sig selv på foto, om man så syntes det er godt det der ses i kameraet, jaaa det ikke hver gang der smiles.

På vores vandre ture mødte vi mange smukke mennesker, nogle boede i de gamle huse andre i nyere, men charmerende var de, med hvert deres udtryk.

Men alle huse havde den store fordel, udsigt til de grønne bjerge.

Piger på vej til hellig ceremoni. De var så smukke.

Der holdes pause. De kom fra Nepal og arbejder her i perioder inden de rejste tilbage til Nepal igen.

Der strikkes, snakkes og holdes øje med indiske turister der var villige til at betale for et udklædning i folke dragt og foto. Der ståes på ski om vinteren her, så turister kommer hele året rundt.

Et stop god oppe på et bjerg for en kop chai te, som han var kendt for at lave ekstra god.

Men lige frem at side med fødder i det kolde vand fra vandfaldet. Ikke lige mig den dag.

Manali slutter med vi får lov til at komme ind og se et ungt brude par. De sidder pænt og tager mod 100 vis af gæster. Alle gæster skal have taget et foto med brudepater og svinge lidt penge over deres hoved…som tegn på lykke og rigdom.

Næste stop Dharamsalar.

Rikke

One Comment

  1. Forstår godt at i flyver,var i kashmir i 1987 med bus,har spist nervepiller lige siden.
    Vejen til leh var lukket hele det år,nåde desværre ikkelænger end shrinagar.
    4 påkørsler 5-6 punteringer,og passerser i en flugt bus.
    God tur

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*