Lige pludselig bliver ens børn for store og gider ikke at tage med på ferie mere,og en ny tid begynder, at rejse som to voksende helt uden børn. Men så blev min søn 25 år og jeg spurte vil du ikke med mor på tur til Nepal bare 14 dag os to kultur og natur…..jo det vil jeg gerne…..så Mor og søn tog på tur til Nepal. Kan kun sige det er dejlig igen at få lov at rejse med sit barn og nu på en helt ny måde.
Nepal er et land man besøger hvis du er til kultur og natur. Nepal er ikke Indien, ikke Tibet, Ikke Kina men et fantastisk lille land som har sin helt egen sjæl. Så da vi landede i Kathmandu blev vi modtaget af min dejlig yoga filosofi lære Gitte som nu bor fast i Katmandu……og neeej et eventyr vi har været på ikke mindst fordi Gitte var en fantastisk pige at besøge.
Kathmandu……hvad er det for en by
Skal du besøge det buddhistiske tempel Swayambhunath, også kaldet abetemplet, er det vær at stå tidlig op måske du er heldig og ser en solopgang over byen…..men ellers er der maget andet at se på. Jeg elsker altid den folkelighed man finder i østen omkring deres templer, der bedes, ofres, hygges og dyrkes sport…..
Godmorgen abetempel…fordi der bor mange aber der oppe, som Buddhas alt seende øjne holder øje med.
Gang i morgen sporten.
Der sælges lys som stilles ved templet.
Vi var så heldige at deltage i en ofring af en ged til fordel for Gittes nye job, manager for samarbejdet mellem Oxford universitet og Sanskrit universitet Katmandu…og det var en fantastisk oplevelse at få lov til at se hvor fint det hele er omkring en ofring. Man skal huske på det der ofres spises bagefter så intet går til spilde, det er det der er så fint ved at ofre dyr + det har en stor betydning at dyret spises bagefter.
Gitte og den fine ged sammen med hendes nepalesiske familie.
Geden har sagt ja og gøres klar til ofring.
Efter hovedet er skilt fra kroppen bruger du din højre ringefinger som du stikker ned i hovedet og maler en Tika i panden på dig selv samt sender et ønske afsted.
Her er vi så med lidt af hver i panden.
Dagen efter stod den på spisning af geden og familien.
Spiser af hjemmelavet palmeblade tallerkner og drikker raksi til…….og det kræver øvelse at hælde det op i de små ler krus.
Hverdags liv i byen
Katmandu er ikke lige frem en ren by, vil sige det sådan lidt meget forurenet. Byen ligger 1400 meter oppe i en dal med bjerge omkring, så ja alt det støv og skidt har ikke de bedste fordele til at stige til vejrs, men en spændende by, som i tidernes morgen var inddelt i 3 kongedømmer. Bhasantapur, Bhaktapur og Patan.
Katmandu og shopping……
Frugt manden.
Og alle de søde grønsags damer….man kan godt ryge selvom der er lidt skid i luften.
Man kan kun elske alle de farver.
Fiske pigen…..det sælges der ikke meget af der er jo langt til vandet.
Bare et smukt væg maleri.
Og børn er ens over hele verden, lige meget hvad er mobilen kommet for at blive.
Man skal støtte de lokale så det blev lige til en lille cykel tur…..3 stk på cyklen jaaa men han var frisk voers cykel mand.
Boudhanath Stupaen
Et stykke fra centrum finder man den største, buddhistiske stupa i Nepal, Boudhanath Stupaen, som er blevet et ikon for Kathmandu. Det holder øje med byen og alle de som besøger den.
Historisk var stupaen et samlingssted for det tibetanske handelsfolk. De bad for en sikker rejse over Himalayas bjerge med deres dyrebare udbytte. I dag tiltrækker pladsen stadig det tibetanske folk, særligt dem, der flygtede fra Kina og slog sig ned i Nepal, hvor de kunne praktisere deres tro i fred.
Man går altid hele turen rundt om en Stupa.
Smuk munk som bød os velkommen ind i Stupaen.
Bhasantapur
På Durbar-pladsen ligger altdominerende kongeslot, Hanuman Dhoka, som er større end resten af pladsens øvrige bygninger tilsammen. Her har flere forskellige konger boet.
Der findes faktisk 3 udgaver af Durbar-pladsen i Nepal. Det ene i Kathmandu og de to andre i byerne Patan og Bhaktapur. Det skyldes, at Nepal engang bestod af 3 kongeriger, og selve navnet Durbar betyder “omkring paladset”. Alle 3 er UNESCO verdenskulturarv – og helt bestemt oplevelsesrige seværdigheder i Nepal.
Men efter jordskælvet i 2015 er meget i dag ødelagt og kun langsomt ved at blive genopbygget med hjælp fra forskellige lande.
Den store plads og genopbygning.
En præst foran en ødelagt tempel.
De sidder der alle steder og lyser i deres gule klæder.
Der sælges blomster alle steder for pladsen er fyldt med templer der hverdag skal besøges, ligges blomster, tændes lys eller gives noget spiseligt.
Ham Kal Bhairav blev vi lidt betaget af…..den sorte Shiva.
Helt unikt for Durbar-pladsen i Kathmandu er, at du kan få et glimt af en levende gudinde. Det er en ung pige, der bor i et hus i den sydlige ende af Durbar. Nepaleserne tror på, at hun er en menneskelig inkarnation af hindugudinden Taleju Deva. For at være gudinde, må man ikke have blødt. Så når hun får sin første menstruation, bliver hun udskiftet med en ny. Indtil da bor hun i et “forgyldt fængsel”. En gang imellem viser hun sig for offentligheden i husets vindue, men ellers kommer hun sjældent ud. Når hun gør, bliver hun båret rundt, for hendes fødder må ikke røre jorden.
Vi var så heldig at hun kom ud og blev båret en tur gennem Kathmandu…..håber du kan fornemme lidt på vores film hvor mange mennesker der samles om dette. Det er både nepaleser og turister, det er en kamp at få et foto af hende…men kik med så får du et glimt af hende som er helt ny lige over 3 år indsat efteråret 2017.
Ved Bagmati floden i Kathmandu ligger hindu-templet Pashupatinath. Her kan der opleves ceremonielle afbrændinger af de døde. Nepaleserne har en anderledes måde at sige farvel til deres kære på. De afdøde brændes og sendes ud i floden af nærmeste pårørende. At komme til Pashupatinath er en spændende oplevelse, dog skal man huske på der er lig rundt omkring som er klar til brænding, eller familien er ved at tage afsked med dem inde de skal brandes. Men det er også et sted folk komme for at hygge, det har før i tiden været en lille jungle med templer og kloster omkring. Det er spændende og en oplevelse vær.
På vej ind til Pashupatinath, der handles ind til præsten og de døde.
Familien vasker og klargøre til brænding. Gravpladsen har åben hele døgnet, så der er altid gang i en afsked.
Ud over at være en historisk og religiøs seværdighed, er Durbar også centrum for et virvar af gående, cyklister og knallerter i Kathmandu. Sæt dig ned og betragt det. Det er ret sjovt.
Trafik…TRAFIK PROP
Bhaktapur
Bhaktapur et andet gammel konge dømme i Kathmandu, smukt var det før jordskælvet(der besøgte jeg nemlig Nepal) men nu stadig et stort stykke arbejde for at få det hele renoveret igen.
Men alle steder sidder der mennesker mange kvinder strikker og spinder garn her ud over strikkeriet er de her i Bhaktapur også kendt for deres keramik.
Alle hygger mennesker som geder.
Der hentes stadig vand i brønden, og der var ikke meget vand i. Tænker de glæder sig lidt til regntiden så den kan blive fyldt op igen.
Og nu 3 år efter rydder der stadig op og bygges…der er rigtig lang vej endnu. Men det gode er nepaleser er dejlig positive.
Patan
Det sidste konge dømme vi besøgte, denne bydel er helt speciel. De har et sammen hold i denne bydel der har gjort at deres genopbygning er gået noget stærkere en de to andre konge byer. Smuk og rolig på en helt anden måde end både Bhaktapur og Bhasantapur.
Konge pladset
Lige meget hvilken bydel man er i hygges der igennem unge som gamle.
Genopbygning noget alle tager del i.
Kalinchowk tempel….vandre tur
Er du i Nepal skal der også vandres. Nepal har rigtig mange bakker…..Bjerge er kun dem med sne på hedder det sig i Nepal…..og i alle højder. Vi tog en tur til Kalinchowk 3800 meter oppe, hvor der på toppen ligger en skønt lille tempel. Det var en sjov og udfordrende tur, en tur ingen turister tager hvorfor ved jeg ikke for vi så, gik og oplevede en masse.
Turen begyndte med en bil tur…..130 km fra Kathmandu som tager 6 til 7 timer, mest pga. dårlig vejforhold.
Tidlig morgen i Kuri og vores trave tur begynder mens den lille by vågner…..og gør deres morgenmads indkøb.
Ud af byen og små landsbyer dukker op på vores vej.
En lille familie…3 genrationer.
Børn på vej på mark arbejde, det er lørdag og det er fridag i Nepal. På landet hjælper alle til.
Og her sidder vi så og holder puste pause…..vi skulle flytte os 1000 meter op, så det kunne mærkes. Vi begyndte i 2400 meters højde og skulle ende 3400 meters højde.
OG DET GÅR OP AD……..griner vores skønne guide.
Så nåede vi første stop…18 km 7 timers traver….1000m højere oppe……hvor vi skal overnatte.
Lille by kun fyldt med hoteller til alle de nepaleser der komme som og på vej mod toppen til Kalinchowk templet.
Hvis der ikke sker noget godt at mobil dækningen er super selv oppe i højden.
Når nepaleserne tager på tur til Kalinchowk, tager de templet om morgen/formiddag og slutter dagen af med spisning af medbragt mad inden turen går hjem ad igen.
Elsker bare alle de smukke farver som de klæder sig i.
Så er det tidlig morgen igen…6.00…og vi skal nu gå til toppen…..og det er bare total op ad.
Hurra toppen er nået efter 1,5 time.
Og udsigten fantastisk.
Kalinchowk templet……farverig og fyldt med klokker.
Et tempel flydt med liv og mennesker der gerne vil vise deres kærlighed til guden Karli.
Man skal da lige lege lidt der oppe på toppen…3800 meter over havet.
Vi gik en anden vej ned…lidt mere rundt om bakken som de siger i Nepal…..og var så heldig at møde denne smukke dame der bød på te.
To store unger der gennem hele turen hade en fælles kærlighed for hunde og geder…..så dem har vi en del fotos af…og ikke at for glemme katte når vi så sådan en.
Smuk tur dejlig vi var de eneste hvide….vi valgte at køre ned i stedet for at gå…og jaaa det er også en oplevelse, du skal ikke lide af søsyge eller syntes indisk musik er øv at høre.
Vi får et fint farvel smil af den smukke dame der er på gå ben hele vejen ned til landsbyen.
Tak til Kathmandu/Nepal for en dejlig en på opleveren…og ikke mindst til Gitte som med sin store viden glade smil fik vist og fortalt os en masse dejlige historier om kulturen, religionen og ikke mindst fik os hen hvor der var gode drinks…..Dejlig at være på tur med sin søn og jeg håber ikke det er sidste gang jeg får lov til det.
Garden of Dreams gode drinks.
Rikke
